Værd at vide


Få dine nye dæk til at holde længere

4 simple råd
Læs mere

1) Brug sæsondæk korrekt
Et sommerdæk er hårdere i gummiet end et vinterdæk, og har derfor en længere levetid. Det er derfor vigtigt at få skiftet til sommerdæk i rette tid, og ikke køre unødigt længe på vinterdæk, som hurtigere bliver slidt i de varme temperaturer.

2) Kør med korrekt dæktryk
For at få mest muligt ud af sine nye dæk, er det vigtigt med korrekt dæktryk. Dette fordi et dæk med for lavt dæktryk slider for meget på ydersiderne af slidbanen, og et dæk med for højt dæktryk slider for meget på midten af slidbanen. Med ukorrekt dæktryk kan man derfor ikke bruge hele sit dæk.

3) Køb dæk med lav rullemodstand
Lav rullemodstand gør at bilen kører længere med samme energi end dæk med højere rullemodstand. Altså skal der ikke tilføres samme energimængde gennem dækket, hvilket medfører mindre slid. Dæk med lav rullemodstand er ofte dyrere, men regnestykket udligner sig ofte grundet den længere levetid.

4) Kør pænt
Ved at undgå hurtig acceleration, hårde nedbremsninger og høj fart gennem sving, reducerer man dækslid betragteligt.

Hvorfor er vinterdæk en god idé?

Vinter-/ sommerdæk
Læs mere

Der er mange forskelle på sommer- og vinterdæk, og disse forskelle gør, at de to dæktyper er specialiseret til bedst mulig vejgreb i henholdsvis sommer- og vintervejr.

I forhold til sommerdæk er vinterdæk fremstillet i en blødere gummitype/compound, som gør at vinterdækket bevarer sin smidighed i koldere temperaturer. Dette bidrager også til at vinterdækket bliver slidt hurtigere end sommerdækket, og især ved kørsel om sommeren.

Dækmønstret er også designet på en sådan møde, at det bidrager til smidighed på løst og glat underlag. De mange ekstra lameller giver flere gribeflader på sne og is, så man kan bremse hårdere og manøvrere sikrere end på sommerdækket, og under vinterlige forhold (sne og is) kan bremselængden forkortes med ca. 20%. I farlige situationer er dét en meget stor forskel. Under en pludselig undvigemanøvre kan vinterdækket sagtens være forskellen mellem kontrol og færdselsuheld.

Når vejret igen bliver over syv grader klarer sommerdækket sig på alle punkter bedre end vinterdækket. Dette i forhold til vejgreb, slidstyrke og brændstoføkonomi såvel som støjkomfort. Derfor er det vigtigt at få skiftet til sommerdæk på det rette tidspunkt.

Hvad er TPMS?

Dæktryk
Læs mere

TPMS blev lovpligtigt på alle nye biler i 2014 og frem. Systemet skal sørge for, at dækkene ikke falder for meget i lufttryk, og derved kan udgøre en sikkerhedsrisiko for bilist og medtrafikanter. For lavt dæktryk kan resultere i nedsat manøvreevne og vejgreb.

Bilens dæktryk overvåges oftest på følgende to måder.

1. Direkte dæktryksovervågning
Biler med denne type dæktryksovervågning har en lille batteridrevet sensor monteret i hver af hjulene, som aktivt måler bl.a. dæktryk. Denne sensor kommunikerer med bilens computer, således at bilen får meddelelse fra sensorerne, hvis dæktrykket er en vis procentdel under det, af bilfabrikanten, anbefalede dæktryk.

Ved skift mellem vinter- og sommerhjul skal bilen ofte have besked om de nye hjul. Dette kan gøres ved tryk på en knap i kabinen, nulstilling i infosystemet eller via tilslutning af værkstedsudstyr i bilens diagnosestik. Sensorer og ventiler skal serviceres og kontrolleres ved dækskift. Systemet vil medføre en meromkostning, som desværre ikke er til at undgå helt. Hos Hjulster er denne omkostning naturligvis sat til et minimum. Sensorernes levetid er op til ca. 10 år.

2. Indirekte dæktryksovervågning
Dette system drager, på intelligent vis, nytte af dele, som allerede er monteret på bilen. ABS-sensorerne måler hjulenes hastighed i forhold til hinanden, og hvis et eller flere hjul mister dæktryk, vil de rotere hurtigere end de hjul med korrekt dæktryk, idet omkredsen på hjulet bliver mindre. Ved skift mellem vinter- og sommerhjul skal der ske en nulstilling i bilens infosystem.

Man vil, uanset systemtype, se et lille gult logo med udråbstegn i instrumentbrættet såfremt dæktrykket falder for meget i forhold til bilfabrikantens anbefalinger.

Hjulster leverer og servicerer alle typer dæktryksovervågning.

…men husk at det altid er en god idé, manuelt, at holde øje med bilens dæktryk.

Vores services

Hjulskift & meget mere!

Dæk til trailer & campingvogn

Regler
Læs mere

Få overblik over reglerne:

1) Dækkenes alder
Det er altid en god idé at holde øje med dækkenes tilstand. Da campingvogne ofte holder meget stille er det sjælendt mønsterdybde som kræver nye dæk, men mere dækkets alder. Det er derfor vigtig at holde øje med småsprækker og skader i gummiet. Et gammelt dæk mister sin fleksibilitet, og kan medføre eksplosion. Ved påhængskøretøjer, som er godkendt til 100 km/t, må dækket ikke være ældre end 6 år. Se mærkning på siden dækket, som viser produktionsuge og år. (F.eks. 3719 – uge 37 år 2019)

2) Køb det korrekte dæk
Man skal være opmærksom på, at dækkets lasteevne, som minimum, stemmer med påhængskøretøjets tilladte totalvægt. Det er en grundlæggende god idé at købe C-mærkede dæk, som er kendetegnet ved en stor bæreevne. C-dæk bruges oftest på varevogne.

Dækkets hastighedsindex skal, ved 100-godkendte anhængere, minimum være “L”, som er maksimumhastighed på 120 km/t.

Priseksempler

Vores priser

Åbningstider

  • Vi kører hele ugen!
  • Mandag - Fredag
    08:00 - 20:00
  • Lørdag - Søndag
    10:00 - 16:00

Information

Services

  • Hjulskift
  • Dækmontering & afbalancering
  • Døgnservice for punktering
  • Værd at vide
Betalingsmetoder